Velkommen

10 sosu’er + 10 forfattere = 10 unikke noveller

Sosu’er og deres arbejde i hjemmeplejen, på plejehjem og andre steder i plejesektoren glimrer ved sit fravær i skønlitteraturen. Sygeplejersker og læger er der mange af, men sosu’er? Nej. Og det vil vi gøre noget ved i projektet: Stemmer til et stumt fag.

Ti forfattere giver faget stemme og plads i skønlitteraturen ved at skrive hver en novelle med sosu’erne og deres arbejdshverdag i centrum. Brændstoffet til novellerne er hentet i virkeligheden: forfatterne har været med hver en sosu på arbejde.

Så længe jeg skal ind ad din dør

De ti unikke, skønne, øjenåbnende, spændende, anderledes, rørende og vedkommende noveller udgives digitalt og på tryk i den samlede antologi: ‘Så længe jeg skal ind ad din dør’.

Her på hjemmesiden kan du læse mere om de ti noveller og deres forfattere, og om de steder og mennesker, der har været med til at inspirere forfatterene.

‘Stemmer til et stumt fag’ er Københavns læseprojekt under Danmark Læser. Projektet samarbejder desuden med FOA SOSU og Saxo.