Læseeftermiddage i Hjemmeplejen Bispebjerg-Nørrebro

Er du ansat i Hjemmeplejen Bispebjerg-Nørrebro, og har du lyst til at diskutere novellerne i “Så længe jeg skal ind ad din dør” med dine kolleger, så kom med til  en eller flere fælles læseeftermiddage i Hjemmeplejen Bispebjerg-Nørrebro.

Hvad går det ud på?

Det handler om at læse sammen og dele de tanker, følelser, idéer, og meninger, som novellerne får frem. Hvad er det gode? Det dårlige? Det overraskende? Det frustrerende? Det spændende?

Vi afholder én læseeftermiddag for hver af de noveller, som er skrevet med inspiration fra forfatternes besøg i Hjemmeplejen Bispebjerg-Nørrebro:

  • ‘Den rigtige mand’ af Jesper Wung-Sung
  • ‘Beundreren’ af Anna Grue
  • ‘Den bedste søvn, den får jeg her i min stol’ af Jacob Skyggebjerg

Kom med, hvis du har lyst – du behøver ikke læse novellen på forhånd. Vi har en uddannet læseguide med til at styre mødet, og hun starter med at læse novellen højt. Bagefter diskuterer I novellen, og læseguiden sørger for at holde styr på snakken.

Læseeftermiddagene foregår i mødelokalet i Ringergården, Skolevej 31.

Tidspunkter og tilmelding

  • Tirsdag den 4.  november kl. 14.00-15.30
  • Tirsdag den 11. november kl. 14.00-15.30
  • Tirsdag den 18. november kl. 14.00-15.30

Du melder dig til hos din leder.